Forfatter: kreatour

NYHED: Fra FGU-elev til AMU-lærer

Skrevet af kreatour d. 10. december 2025. Uploaded i Ikke-kategoriseret. Ingen kommentarer til NYHED: Fra FGU-elev til AMU-lærer

Fra FGU-elev til
AMU-lærer

Som ung var Jimmi elev på FGU i Vejen, hvor han gik på metallinjen hos Leif. Han beskriver sig selv som lidt af en rod dengang, men netop derfor blev Leifs meget strukturerede – næsten militæragtige – pædagogik en fordel. De faste rammer og klare forventninger gav ro og retning i en hverdag, hvor det ellers kunne være svært at holde fokus.

Efter FGU fulgte nogle år, hvor Jimmi prøvede forskellige jobs af og skiftede lidt rundt, før han fandt tilbage til smedefaget. I 2016 stod han med et svendebrev som smed i hånden – et tydeligt bevis på, at det var her, han hørte til.

I dag er cirklen sluttet. Jimmi er ansat som underviser på smedekurset på AMU, hvor han blandt andet har FGU-elever på svejsekursus. Her trækker han aktivt på sin egen baggrund:

Han ved, hvordan det kan føles at være usikker, have svært ved at sidde stille eller at være i et undervisningsforløb over længere tid. Den erfaring gør det lettere for ham at forstå elevernes udfordringer og møde dem med både tydelighed og tålmodighed.

På den måde er Jimmi et levende eksempel på, hvordan et FGU-forløb kan være første skridt – ikke kun mod et fag og et svendebrev, men også mod at blive den voksne, der hjælper de næste unge godt videre.

TILBAGE TIL NYHEDER >

Læs videre

NYHED: Fra EGU til Expresschauffør

Skrevet af kreatour d. 10. december 2025. Uploaded i Ikke-kategoriseret. Ingen kommentarer til NYHED: Fra EGU til Expresschauffør

Fra EGU til ekspreschauffør

Jacob er 22 år og EGU-elev hos Kraglund Transport, der kører for GLS. Her arbejder han som ekspreschauffør – et job, hvor ingen dage er helt ens.

Når Jacob møder ind på terminalen i Kolding, ved han sjældent præcis, hvad dagen bringer. Det passer ham godt. Han trives i det uforudsigelige og nyder friheden ved arbejdet på vejene. Som en ekstra fordel har han bilen med hjemme, så arbejdsdagen starter helt bogstaveligt i indkørslen.

Transport ligger til familien. Jacobs far er lastbilchauffør, og Jacob har haft branchen tæt på hele livet. Gennem 1,5 år som EGU-elev har han både taget sin dansk- og matematikeksamen og fået de kurser og redskaber, der skal til for at være GLS-chauffør.

Nu er næste skridt i fokus. Lederen hos Kraglund Transport er i dialog med Jacobs vejleder fra FGU om mulighederne for en fastansættelse efter endt EGU-forløb. Målet er, at Jacob kan fortsætte i et job og en branche, hvor han allerede har vist, at han både trives og tager ansvar.

TILBAGE TIL NYHEDER >

Læs videre

NYHED: MAJKEN MED MERIT

Skrevet af kreatour d. 10. december 2025. Uploaded i Ikke-kategoriseret. Ingen kommentarer til NYHED: MAJKEN MED MERIT

EGU-erfaring bliver til merit for Majken

Majken er 25 år og har været EGU-elev på Olivenhaven Plejecenter i Kolding. Her har hun sin daglige gang i køkkenet, hvor hun laver mad til beboerne og særligt sætter en ære i at trylle flotte lagkager frem, når de ældre har fødselsdag.

For Majken betyder det meget, at maden både smager godt og ser indbydende ud – og at måltiderne er med til at skabe glæde i hverdagen.

Hun har været EGU-elev i mere end to år, og den erfaring kan nu omsættes direkte til merit. Når Majken starter på ernæringsassistentuddannelsen på Syddansk Erhvervsskole, kan hun nemlig korte uddannelsen ned med et halvt år på grund af sin EGU-baggrund.

Inden da afslutter hun sin EGU-uddannelse med en niveau 3-prøve, hvor hun laver en portefølje med særligt fokus på smørrebrød. Hvis alt går efter planen, begynder Majken på uddannelsen som ernæringsassistent i januar 2026 – godt rustet med både praksiserfaring, faglig stolthed og mod på næste skridt.

TILBAGE TIL NYHEDER >

Læs videre

NYHED: AKTIV FRITID

Skrevet af kreatour d. 10. december 2025. Uploaded i Ikke-kategoriseret. Ingen kommentarer til NYHED: AKTIV FRITID

Fremtiden handler også om fritiden

Vi ved fra forskning og erfaring, at unge med et aktivt fritidsliv trives bedre, står stærkere mentalt og oftere gennemfører uddannelse og kommer i job. Et fast fællesskab i fritiden giver det, skema og klasselokaler ikke kan alene: nogen der savner én, når man ikke kommer, rutiner, ansvar og følelsen af at betyde noget.

På FGU Kolding & Vejen tager vi den viden alvorligt. For os er eleverne ikke kun nogen, der skal igennem en skoledag – de er hele mennesker med liv, relationer og drømme uden for skoletiden. Derfor arbejder vi målrettet med at bygge bro mellem undervisning og aktiv fritid sammen med LOF.

Hvorfor aktiv fritid på FGU?

“Vi ser aktiv fritid som en vigtig del af vores pædagogik – ikke som et ekstra tilbud ved siden af.
Når eleverne bliver en del af et fællesskab uden for skolen, får de rytme i hverdagen, ansvar, netværk og voksne omkring sig, som ikke “skal” noget med dem. Det styrker både trivsel, selvtillid og troen på, at der også er en plads til dem i job og uddannelse.” fortæller direktør for FGU, Brian Vittrup.

Hvad går samarbejdet med LOF ud på?

Sammen med LOF har vi fået knap 400.000 kr. til et projekt, hvor vi kobler vores elever tættere på foreningslivet i Kolding og Vejen.

Det betyder, at vi ikke kun hjælper dem med dansk, matematik og fagtemaer – vi hjælper dem også med at finde ind i foreninger, fanfællesskaber og klubber. Vi går med på vejen, så de ikke står alene med at kontakte en forening eller møde op første gang.

Hvordan gør vi det i praksis?

Vi inviterer foreninger ind på FGU, hvor de fortæller om deres fællesskaber og hvad de mangler hænder til. Her kan eleverne skrive sig op og få en konkret kontakt – og vi følger op sammen med dem.

Det handler ikke kun om at “gå til noget”, men om at bidrage: hjælpe ved stævner, events, praktiske opgaver, café, opsætning og nedtagning. Eleverne oplever, at de kan gøre en forskel – og det betyder meget.

Hvad kunne det være?

Tanya, der er leder af FGU i Vejen fortæller “I Vejen kunne vi have lavet en traditionel foreningsdag i idrætscentret. I stedet tog vi udgangspunkt i noget, mange af vores elever allerede synes er fedt: SønderjyskE ishockey.

Vi arrangerer nu en aften, hvor en bus henter de elever, der har lyst. De møder fanklubben, hører om, hvordan man bidrager som frivillig, spiser sammen, ser kamp og kører hjem igen.

Det er et godt eksempel på, hvordan vi tager ansvaret på os: Vi siger ikke bare “du burde gå i en forening” – vi hjælper med at finde fællesskabet, skabe kontakten og gøre første skridt trygt.”

Handler aktiv fritid kun om sport?

Nej, slet ikke. For os kan aktiv fritid være gaming, skak, musik, kor, kreative hold, natur, vandaktiviteter, fanfællesskaber – og meget mere.

Vores elever er forskellige, så mulighederne skal også være det. Fælles er, at de både kan være deltagere og dem, der står bag: planlægge, pakke udstyr, lave aktiviteter og få ting til at lykkes. Det giver brugbare erfaringer og et stærkt netværk.

TILBAGE TIL NYHEDER >

Læs videre

NYHED: BROEN TIL FREMTIDEN

Skrevet af kreatour d. 10. december 2025. Uploaded i Ikke-kategoriseret. Ingen kommentarer til NYHED: BROEN TIL FREMTIDEN

Broen til fremtiden starter her

På FGU Kolding & Vejen arbejder vi målrettet på at gøre overgangen til erhvervsuddannelserne mere tryg og overskuelig for vores elever. Et af de vigtigste greb er projekt “Broen til fremtiden”, hvor eleverne får lov til at prøve kræfter med SOSU- og PA-uddannelserne i praksis.

Vi har talt med Karina, vejleder på FGU i Vejen, som er med til at drive SOSU-forløbet sammen med faglærere og SOSU Esbjerg.

Hvad er “Broen til fremtiden”?

“Broen til fremtiden er et EU-finansieret projekt, der skal sikre gode overgange fra FGU til erhvervsuddannelserne – i vores område især social- og sundhedsuddannelserne og pædagogisk assistent,” fortæller Karina.

I Trekantområdet har FGU-institutionerne fordelt sig ud på de omkringliggende uddannelsesinstitutioner. For FGU Kolding & Vejen betyder det et tæt samarbejde med SOSU Esbjerg, hvor vi sammen udvikler forløb, der gør eleverne klogere på både uddannelserne og sig selv.

Hvordan er SOSU-forløbet bygget op?

Karina beskriver forløbet som en tretrinsraket: forforløb, underforløb og efterforløb.

1. Forforløb – fem uger på FGU
På FGU i Vejen laver vi et fem ugers forforløb med fokus på omsorg og sundhed. Eleverne arbejder med:

Hvad vil det sige at være social- og sundhedshjælper eller -assistent?
Hvad er kittel-etikette – hvad signalerer uniformen, og hvilke krav følger med?
Hvad forventes der i forhold til fx piercinger, tatoveringer, negle og påklædning?

Samtidig arbejder vi med personlig og social læring: Eleverne undersøger deres egne styrker, hvor de har udfordringer, og hvad der motiverer dem. Vi besøger også plejehjem i Vejen Kommune, hvor eleverne møder fagpersoner i deres hverdag og kan spørge direkte ind til jobbet og rollen.

2. Underforløb – tre dage på SOSU Esbjerg
Midt i forløbet er eleverne tre dage på SOSU Esbjerg. Her er dagene typisk bygget op sådan:

Velkomstdag – eleverne ser skolen, møder undervisere og får styr på rammerne.
SOSU-dag – fokus på social- og sundhedsuddannelserne med praksisnære øvelser i simulationsstuer, der ligner et plejecenter, fx forflytning af en borger eller håndtering af “medicin” ud fra et skema.
Pædagogisk assistent-dag (PA) – eleverne besøger en simulationsstue, der ligner en børnehave, og møder nuværende PA-elever, som fortæller om deres vej og hverdag på skolen.

Alt er tilrettelagt, så det bliver så virkelighedsnært som muligt – som en lille forsmag på at være i uddannelse og job.

3. Efterforløb – opsamling og portfolio
Når eleverne er tilbage på FGU, arbejder de videre med det, de har oplevet. De samler deres erfaringer i en portfolio, som vi bruger aktivt i fagtemaerne.

Her kan indgå:

billeder fra plejehjem og SOSU-skolen
styrkekort og refleksioner over “min vej til SOSU”
små produkter, som eleverne selv har udviklet

Et hold har fx lavet dukker af toiletruller og optaget en lille film om arbejdsmiljø og faglighed – med replikker, der både er humoristiske og rammer deres egen ungdomskultur. På den måde bliver det både fagligt og personligt meningsfuldt.

Hvad får eleverne ud af forløbet?

Eleverne fortæller, at tiden flyver afsted, og at de gerne ville have haft mere. Mange oplever, at de får:

større kendskab til uddannelserne
mere mod og tryghed ved at bevæge sig ind i et nyt miljø
bedre afklaring: Er SOSU-vejen noget for mig – eller er det det ikke?

Karina peger på, at en beslutning om, at “det her er ikke min vej”, også er et vigtigt skridt. Så ved vi sammen, at vi skal hjælpe eleven videre i en anden retning.

Hvordan arbejder I med tryghed og overgange?

Vi ved, at det for mange elever er en stor overgang at gå fra FGU til en større uddannelsesinstitution. Derfor prioriterer vi genkendelighed og relationer:

Undervisere fra SOSU Esbjerg besøger FGU Vejen, inden eleverne kommer på skolen.
Der er aftalt faste rammer, fx et bestemt bord i kantinen, så eleverne ved, hvor de skal være.
Undervisningen planlægges med pauser og brain breaks, hvor eleverne får lov at bruge hænder og krop – ikke kun sidde stille.

Målet er, at det ikke føles som at blive skubbet direkte ud fra 10-meter-vippen. Vi starter på 1-meter-vippen og går derud sammen, trin for trin.

Hvad skal der ske efter 2027?

Projektet Broen til fremtiden løber til 2027, men det er ikke tænkt som et engangsprojekt.

Planen er, at erfaringer og materialer skal bruges til at udvikle et mere permanent 1-2-3-forløb for unge, der vil ind på SOSU-uddannelserne: introduktion, kombinationsforløb og støtte i selve overgangen til uddannelse.

For FGU Kolding & Vejen betyder det, at vi bygger videre på det, vi allerede gør godt: portfoliowork, praksisnær undervisning, stærke samarbejder med kommunens plejecentre og uddannelsesinstitutioner – og fokus på hele mennesket.

Hvad er det vigtigste i arbejdet med Broen til fremtiden?

For os handler det grundlæggende om mennesker – ikke kun tal og statistikker.

Vi vil have unge ud, der trives, får mod på uddannelse og oplever, at de kan lykkes. Hvis vi sammen med SOSU-uddannelserne kan skabe trygge overgange, mindre frafald og flere unge, der mærker: “Her kan jeg være mig – og jeg kan blive til noget”, så lever Broen til fremtiden op til sit navn.

TILBAGE TIL NYHEDER >

Læs videre

Kim fra motor: Læring med olie på fingrene

Skrevet af kreatour d. 20. oktober 2025. Uploaded i Nyheder. Ingen kommentarer til Kim fra motor: Læring med olie på fingrene

Læring med olie på fingrene

Mød Kim – ny faglærer på motorværkstedet i Vejen

Når man træder ind på motorværkstedet i FGU Vejen, dufter der af olie og metal, og lyden af værktøj fylder rummet. Her står Kim, ny faglærer på motorlinjen, sammen med sit hold af unge, der lærer at skrue, reparere og tage ansvar — for både deres fag og hinanden.

Kim har mange års erfaring som mekaniker hos Aunsbjerg Vestergaard og har tidligere arbejdet med unge i klubmiljøer. Men at undervise i FGU-regi er nyt for ham — og meningsfuldt:

“Jeg har altid godt kunnet lide at arbejde med unge, især dem der har brug for lidt ekstra støtte. Her får jeg lov at bruge min faglighed og min tålmodighed på samme tid.”

Læring i bevægelse

Undervisningen på motorværkstedet handler ikke om at sidde stille og lytte, men om at lære med hænderne.

“Jeg underviser helst, mens de står ved bilen,” fortæller Kim. “De skal se, røre og prøve sig frem. Det er learning by doing – ikke teori for teoriens skyld.”

Et typisk forløb kan handle om bremser og dæk. Eleverne får en bil ind, undersøger systemet, adskiller og samler igen — med Kim som vejleder. Teorien kobles på bagefter, når de sammen gennemgår, hvorfor systemet virker, som det gør.

“De bliver nysgerrige, når de har haft fingrene i det. Når noget virker efter, de selv har samlet det, kan man se stoltheden. Den følelse betyder alt.”

Et værksted som i virkeligheden

For at spejle det virkelige arbejdsliv får eleverne arbejdskort, rydder op efter sig, og udfylder fakturaer. De ringer selv til “kunderne”, bestiller reservedele og afleverer bilerne tilbage.

“Vi prøver at skabe et rigtigt værkstedsflow,” siger Kim. “De lærer ikke bare at skrue – de lærer at tage kontakt, regne priser ud og afslutte et arbejde ordentligt.”

Det betyder, at fag som dansk og matematik pludselig giver mening, når de bruges til noget konkret – fx at udregne materialeforbrug eller skrive en kundebesked.

Praktik og perspektiv

Holdet tæller omkring ti elever – unge, der har haft det svært i folkeskolen, men som trives med praktisk læring. Flere er allerede i gang med mikropraktikker hos lokale værksteder og landbrugsmaskinfirmaer.

“Nogle af dem har haft mange nederlag i skolen,” fortæller Kim. “Men når de får succes med at reparere noget, der virker, vokser de med opgaven. Det er det bedste ved mit job.”

Målet er klart: At gøre de unge klar til mekanikeruddannelsen eller en læreplads – og give dem en oplevelse af, at de faktisk kan.

“Det handler om at give dem troen på, at de dur til noget,” siger Kim. “Og når de først får den følelse, så rykker de sig hurtigt.

Læs mere om Motor på PGU her >

TILBAGE TIL NYHEDER >

Læs videre

REJSEGILDE

Skrevet af kreatour d. 20. oktober 2025. Uploaded i Nyheder. Ingen kommentarer til REJSEGILDE

Nyt byggeri giver flere værksteder og plads til fremtiden

FGU Kolding & Vejen udvider med 700 m² og tidssvarende faglokaler i træ, metal og et større undervisningskøkken. Målet er klart: mere praksisnær undervisning, flere pladser – og en endnu stærkere bro til erhvervslivet.

“Træ- og metalfagene skriger på arbejdskraft – og vores værksteder er stort set altid fyldt,” siger Brian. “Med nybyggeriet kan vi løfte kapaciteten, opdatere udstyr og give de unge et miljø, der ligner den virkelighed, de møder på en arbejdsplads.”

Hvad bygger vi – og hvorfor?

Nyt metal- og træværksted: Moderne maskiner, bedre arbejdsmiljø og flere arbejdsstationer.
Større undervisningskøkken: Fra produktionskøkken til undervisningsmiljø med plads til flere elever og tydelig teori–praksis-veksel.
Mere plads til hold: Op til 25 elever i de nye lokaler, mens det eksisterende område fortsætter med ca. 12–13 pladser.

“Vi vil understøtte erhvervslivet med kvalificerede unge og give dem en realistisk vej til læreplads og job,” forklarer Brian. “Derfor investerer vi i faglokaler, der matcher branchens krav – ikke bare i morgen, men de næste mange år.”

Vejen videre: fra værksted til læreplads

Mange FGU-elever fortsætter i lære eller i EGU-forløb, særligt inden for smedefaget. Samtidig styrkes koblingen til efteruddannelse og certifikater:

Svejsecertifikater i samarbejde med AMU: Mulighed for op til tre certifikater over to år – et konkret springbræt til job, også for unge, der ikke går direkte i hovedforløb.
Tættere branchekontakt: Indkøb og indretning planlægges i dialog med leverandører og virksomheder, så udstyr og arbejdsgange afspejler virkeligheden.

“Har du et svejsecertifikat, kan vi næsten altid finde arbejde,” siger Brian. “Det er håndgribelige resultater, der gør en forskel i unges liv.”

Tidsplan i korte træk

Byggeriet kører nu.
Metal forventes at starte op i de nye rammer efter sommerferien.
Træ åbner, så snart lokalerne står klar kort derefter.
Rejsegilde markeres internt; officiel indvielse planlægges som et større arrangement med samarbejdspartnere

TILBAGE TIL NYHEDER >

Læs videre

PERNILLE OG MATEMATIK

Skrevet af kreatour d. 20. oktober 2025. Uploaded i Nyheder. Ingen kommentarer til PERNILLE OG MATEMATIK

MATEMATIK ER PLUDSELIG BLEVET SJOVT

Pernille, 20 år, har altid hadet matematik. Hun har en fuld 9.-klasseeksamen, men mangler bestået matematik—og netop det har holdt hende tilbage fra at komme videre i uddannelse. Nu er regnestykkerne blevet virkelige, og drømmen rykker tættere på.

Det seneste år har Pernille været EGU-elev i Føtex, først i kassen. Undervejs så hendes leder, Dorte, at Pernille har talent for fødevarer og håndværk. Derfor skiftede Pernille 1. august 2025 til slagterafdelingen, hvor hun stille og roligt bygger erfaring. Når matematikken er i hus, kan hun begynde uddannelsen til gourmetslagter—med læreplads i Føtex.

Det, der har gjort forskellen, er praksisnær matematik. I stedet for kun at sidde ved et bord regner Pernille på det, hun møder i hverdagen: vægt, mål, skæreskemaer og priser. Sammen med andre EGU-elever var hun fx på Koldinghus for at måle geometriske figurer—tal, mål og vinkler, der bruges direkte videre i undervisningen.

Nu giver matematik mening. Og når noget giver mening, bliver det sjovere.
Næste skridt: bestå prøven—og indfri drømmen om at blive gourmetslagter.

TILBAGE TIL NYHEDER >

Læs videre

Interview: Leif Metal

Skrevet af kreatour d. 20. oktober 2025. Uploaded i Nyheder. Ingen kommentarer til Interview: Leif Metal

Virkeligheden på værkstedet – læring gennem hænderne

Interview med Leif Elbæk, faglærer på PGU Metal

Når man træder ind i metalkurset på FGU, møder man lugten af jern og olie, lyden af slagsakse og den stille summen af koncentration. Her handler læring ikke om at sidde stille — men om at bruge hænderne, kroppen og hovedet på én gang.

I spidsen står Leif Elbæk, der har undervist unge i metalfag i snart 30 år. Han har set generationer af elever få selvtillid og faglig stolthed gennem arbejdet med stålet.

“Det vigtigste er, at eleverne kan se, at det, de laver, giver mening,” siger Leif. “Når de står med et færdigt produkt i hånden — noget, de selv har målt op, klippet, boret og samlet — så vokser de. Så er det ikke bare teori. Det er noget, de kan bruge.”

Pædagogik med stålsatte rammer

På metallet er der struktur. Nye elever starter med simple øvelser — at klippe en plade i præcise mål, bruge et skydelære, lære sikkerhed og vedligehold.
Herefter bliver opgaverne gradvist sværere, og de lærer at måle, tegne og beregne med stigende præcision.

“Det hele bygger på opmåling. Hvis de skal videre som smed eller maskinarbejder, skal de kunne arbejde nøjagtigt. Jeg træner dem i tolerancer på plus/minus tre tiendedele millimeter. Det lyder nørdet – men det er dér, de lærer at tage ansvar for deres håndværk,” fortæller Leif.

Men det handler ikke kun om teknik.
Leif arbejder tæt sammen med lærere i dansk, matematik og butik – og kobler teori til virkeligheden.

Når eleverne beregner prisen på en metalplade, handler det om procentregning.
Når de laver portfolio, træner de stavning, opsætning og formidling.
Når de konstruerer et ølkrus, der skal rumme præcis 0,8 liter, kobles rumfang, formgivning og kreativitet.

“De ser, at fagene hænger sammen. Det er dér, motivationen opstår,” siger Leif.

Læring i øjenhøjde

Mange af eleverne kommer direkte fra folkeskolen uden bestået afgangseksamen. Andre har prøvet kræfter med ungdomsuddannelser, der ikke lykkedes.
Fælles for dem er, at de har brug for at opleve succes — og at blive mødt med realistiske krav.

“Jeg stiller krav, men jeg viser også, at jeg tror på dem. De får lov at prøve, fejle og prøve igen. Når de opdager, at de faktisk kan, så sker der noget. De retter ryggen. De begynder at se mig i øjnene. De bliver stolte.”

Leif bruger også teknologi aktivt. Mange af eleverne er ordblinde, og de lærer at bruge mobilen som støtte — optage noter med tale-til-tekst og få tekster læst højt.
“Det gør en kæmpe forskel,” siger han. “Når de ser, at jeg selv bruger det, bliver det ikke flovt længere.”

Fra værksted til virkelighed

Arbejdet i værkstedet afspejler virkeligheden udenfor. Eleverne lærer ikke kun håndværket, men også hverdagens praktiske opgaver fx at hænge en lampe op, montere et stik, måle afstande og beregne rum.
De lærer at tage ansvar for sikkerhed, samarbejde og for hinanden.

Der er også fokus på personlig udvikling og dannelse:
De lærer om økonomi, skattepenge, CV og ansøgninger – og om at møde op, give hånd og se folk i øjnene.

“De skal vide, hvordan verden hænger sammen,” siger Leif. “Hvordan man får en lejlighed, hvad det koster at have bil, og hvordan man søger et job. Det er lige så vigtigt som at kunne svejse.”

Resultater, der kan mærkes

Når eleverne forlader PGU Metal, har mange fået mod på mere. De fortsætter på teknisk skole, starter som lærlinge – eller får job. Leif fortæller, at næsten 9 ud af 10 kommer videre.

“De er klar til at tage næste skridt. Og de klarer sig godt, for de er vant til at arbejde præcist, tage ansvar og møde til tiden. De får ros, hvor de kommer – og det gør mig stolt.”

Flere af hans tidligere elever er i dag faglærte smede, nogle underviser selv, og andre arbejder i udlandet.

”De skal ud og tjene til min pension”

Leif griner, når han siger det, men bag joken ligger en ægte stolthed.

“Når jeg ser, at de lykkes – så ved jeg, at det, vi gør her, virker. Det handler ikke kun om metal. Det handler om at give dem troen på, at de kan lykkes med noget i livet.”

Læs mere om Metal på PGU her >

TILBAGE TIL NYHEDER >

Læs videre

NYHED _ fagtema mad og ernæring

Skrevet af kreatour d. 10. oktober 2025. Uploaded i Nyheder. Ingen kommentarer til NYHED _ fagtema mad og ernæring

Vi sætter praktisk læring på menuen

Mad, fællesskab og faglighed i køkkenet
PGU-fagtemaet Mad og ernæring i Kolding og Vejen

Når du træder ind i køkkenet på FGU Kolding eller FGU Vejen, dufter der af nybagt brød, lyden af snak og grin fylder rummet – og et hold unge er i fuld gang med at lave mad til resten af skolen. Her er Mad og ernæring ikke kun noget, man læser om, men noget, man kan mærke, dufte og smage i hverdagen.

Køkkenfaglærerne Sanne i Vejen og Mette i Kolding arbejder efter samme grundtanke: tydelige rammer, høje forventninger, stærke relationer – og et fællesskab bygget op omkring måltiderne.

Et rigtigt køkken – med rigtigt ansvar

Eleverne i køkkenet står for både morgenmad og frokost til skolens elever og medarbejdere.

Dagen starter med, at holdet fordeler opgaverne. Eleverne byder selv ind på det, de har lyst til at arbejde med – noget de er trygge i, eller noget de gerne vil lære. Samtidig bliver de også udfordret til at prøve nyt, så alle kommer omkring flere funktioner i køkkenet.

Samarbejdet er afgørende. Ingen går til pause, før resten af holdet også kan. Eleverne vænner sig til at spørge: “Har du brug for hjælp?” og de oplever, at deres egen indsats er nødvendig for, at maden står klar til tiden.

Undervisning midt i praksis

Hygiejne, råvarekendskab og ernæring bliver ikke kun gennemgået i et klasselokale. Undervisningen foregår også direkte ved køkkenbordet og komfuret.

De mere rutinerede elever hjælper de nye i gang: “Husk at skifte skærebræt”, “Nu skal du have nye handsker på.” Samtidig stiller faglæreren spørgsmål undervejs: “Ved du, hvad det her er for en rodfrugt? Hvordan ser du forskel på pastinak og knoldselleri?”

Når der bliver bagt, lavet opbagt sovs, anrettet salater eller tilberedt specialkost, er det hver gang små læringssituationer. Målet er ikke, at alle skal være kokke, men at alle får grundlæggende køkkenfærdigheder, forståelse for god hygiejne – og følelsen af at kunne noget vigtigt.

Struktur, rammer – og tryghed

Flere elever vælger mad og ernæring, fordi de elsker at lave mad. Andre vælger faget, fordi de trives i klare rammer.

Mobiltelefoner hører ikke til i køkkenet. Eleverne skal være omklædte, møde til tiden, og er de færdige et sted, forventes det, at de går over og hjælper en anden. Det kan lyde stramt, men netop tydelige forventninger og faste rutiner giver ro og overskuelighed i hverdagen – både i Kolding og Vejen.

Samtidig er relationen det vigtigste. Hvis en elev fortæller, at søvnen har været dårlig, eller dagen er svær, kan opgaverne justeres lidt. Måske får man en mere rolig opgave den dag – og en snak hen over dej, grøntsager eller opvask. Trivsel går altid forud for tempo.

Temadage, traditioner og smagsmod

Køkkenerne arbejder også med maddage, kampagner og højtider i løbet af året.

Der kan være fokus på fuldkorn, madspild eller særlige temauger – og når kalenderen byder på højtider som for eksempel Mortensaften eller jul, bruger køkkenet det som anledning til at tale om madkultur og traditioner. For nogle elever er det første gang, de møder klassiske retter eller bestemte måder at spise på.

Nye retter bliver indført med omtanke. En mere udfordrende ret kan stå side om side med en mere kendt favorit, så de mest nysgerrige kan smage noget nyt, mens andre kan holde sig til det, de kender. Sådan bliver “smagsbiblioteket” stille og roligt udvidet.

Måltiderne – skolens fælles samlingspunkt

Måltiderne er et vigtigt knudepunkt for fællesskabet på FGU. Lærere og elever spiser sammen, og kantinen bliver et naturligt sted at mødes på tværs af hold.

Her arbejder køkkenet også med madkultur og respekt for maden. Man må gerne tage for sig, men ikke mere, end man kan spise. Samtidig får eleverne i køkkenet synlig anerkendelse, når der bliver sagt: “Tak for mad, det smagte godt,” eller når nogen spørger efter en ret igen.

Eleverne vokser af det. De kan stå i kantinen og tænke: “Det dér – det har jeg været med til at lave.” Det giver stolthed og tro på egne evner.

Fagprøve og helhedsorienteret læring

Når en elev er klar, kan der planlægges fagprøve i køkkenet. Her skal eleven planlægge og tilberede en menu inden for en bestemt ramme – for eksempel en brunch til en bestemt målgruppe eller en klassisk dansk ret til flere mennesker.

Fagligheden kommer i spil i både planlægning, tilberedning, tilsmagning, hygiejne og økonomi. Samtidig er undervisningen helhedsorienteret:

I matematik arbejder eleverne med at regne opskrifter om til større mængder.
I dansk kan de skrive om traditioner, retter og opskrifter, eller arbejde med små tekster om mad og måltider.

På den måde hænger køkkenet altid sammen med resten af skoledagen.

Brunchen som højdepunkt

Brunchdagen er et af ugens højdepunkter – både i Kolding og i Vejen. Her får eleverne lov til at lege lidt mere med udvalget, komme med idéer til buffeten og prøve kræfter med forskellige måder at servere de samme råvarer på.

Æg kan for eksempel blive til spejlæg, æggekage, omelet eller noget helt fjerde. Der kan laves både det klassiske og det lidt mere overraskende. Det er kreativt, fagligt og socialt på én gang.

Når tallerkenerne bliver fyldt, og buffeten bliver rost, kan eleverne mærke, at deres arbejde gør en forskel. Her bliver PGU-fagtemaet Mad og ernæring til mere end et skolefag: det bliver til fællesskab, faglighed og mod på næste skridt – uanset om man går i Kolding eller i Vejen.

TILBAGE TIL NYHEDER >

Læs videre