Lukas har altid haft en drøm om at køre lastbil. Nu er det lykkes. Et stærkt samarbejde mellem AMU, FGU og virksomheden banede vejen.
Lukas er 22 år og har armene oppe. Det store kørekort er netop i hus og han kan næsten ikke vente til at det også er med hænger om 16 dage. Det er hans store drøm, der nu går i opfyldelse.
Vi har i tæt samarbejde med AMU Syd hjulpet Lukas med at få og finansiere det store kørekort som en del af en EGU-læreplads host MHT Aps, en transportvirksomhed, hvor hans kammerat også arbejder. Her har vi skruet et forløb sammen, der gør Lukas klar til et job som lastbilchauffør.
FGU Kolding & Vejen har et stærkt samarbejde med AMU og Dekra, hvor unge kan få kompetencer fx stort kørekort, truck, svejsecertifikater, motorsav, førstehjælp…
Netop netværk og stærkt tværfagligt samarbejde mellem FGU, AMU og virksomhederne, der råber på arbejdskraft, går her op i en højere enhed.
Men den helt store vinder er Lukas, der nu får den store drøm til at gå i opfyldelse. Vi ønsker ham masser af held og lykke på vejen.