FGU Kolding & Vejen udvider med 700 m² og tidssvarende faglokaler i træ, metal og et større undervisningskøkken. Målet er klart: mere praksisnær undervisning, flere pladser – og en endnu stærkere bro til erhvervslivet.

“Træ- og metalfagene skriger på arbejdskraft – og vores værksteder er stort set altid fyldt,” siger Brian. “Med nybyggeriet kan vi løfte kapaciteten, opdatere udstyr og give de unge et miljø, der ligner den virkelighed, de møder på en arbejdsplads.”

Hvad bygger vi – og hvorfor?

• Nyt metal- og træværksted: Moderne maskiner, bedre arbejdsmiljø og flere arbejdsstationer.

• Større undervisningskøkken: Fra produktionskøkken til undervisningsmiljø med plads til flere elever og tydelig teori–praksis-veksel.

• Mere plads til hold: Op til 25 elever i de nye lokaler, mens det eksisterende område fortsætter med ca. 12–13 pladser.

“Vi vil understøtte erhvervslivet med kvalificerede unge og give dem en realistisk vej til læreplads og job,” forklarer Brian. “Derfor investerer vi i faglokaler, der matcher branchens krav – ikke bare i morgen, men de næste mange år.”

Vejen videre: fra værksted til læreplads

Mange FGU-elever fortsætter i lære eller i EGU-forløb, særligt inden for smedefaget. Samtidig styrkes koblingen til efteruddannelse og certifikater:

• Svejsecertifikater i samarbejde med AMU: Mulighed for op til tre certifikater over to år – et konkret springbræt til job, også for unge, der ikke går direkte i hovedforløb.

• Tættere branchekontakt: Indkøb og indretning planlægges i dialog med leverandører og virksomheder, så udstyr og arbejdsgange afspejler virkeligheden.

“Har du et svejsecertifikat, kan vi næsten altid finde arbejde,” siger Brian. “Det er håndgribelige resultater, der gør en forskel i unges liv.”

Tidsplan i korte træk

• Byggeriet kører nu.

• Metal forventes at starte op i de nye rammer efter sommerferien.

• Træ åbner, så snart lokalerne står klar kort derefter.

• Rejsegilde markeres internt; officiel indvielse planlægges som et større arrangement med samarbejdspartnere

TILBAGE TIL NYHEDER >

Pernille, 20 år, har altid hadet matematik. Hun har en fuld 9.-klasseeksamen, men mangler bestået matematik—og netop det har holdt hende tilbage fra at komme videre i uddannelse. Nu er regnestykkerne blevet virkelige, og drømmen rykker tættere på.

Det seneste år har Pernille været EGU-elev i Føtex, først i kassen. Undervejs så hendes leder, Dorte, at Pernille har talent for fødevarer og håndværk. Derfor skiftede Pernille 1. august 2025 til slagterafdelingen, hvor hun stille og roligt bygger erfaring. Når matematikken er i hus, kan hun begynde uddannelsen til gourmetslagter—med læreplads i Føtex.

Det, der har gjort forskellen, er praksisnær matematik. I stedet for kun at sidde ved et bord regner Pernille på det, hun møder i hverdagen: vægt, mål, skæreskemaer og priser. Sammen med andre EGU-elever var hun fx på Koldinghus for at måle geometriske figurer—tal, mål og vinkler, der bruges direkte videre i undervisningen.

Nu giver matematik mening. Og når noget giver mening, bliver det sjovere.
Næste skridt: bestå prøven—og indfri drømmen om at blive gourmetslagter.

TILBAGE TIL NYHEDER >

Mad, fællesskab og faglighed i køkkenet
PGU-fagtemaet Mad og ernæring i Kolding og Vejen

Når du træder ind i køkkenet på FGU Kolding eller FGU Vejen, dufter der af nybagt brød, lyden af snak og grin fylder rummet – og et hold unge er i fuld gang med at lave mad til resten af skolen. Her er Mad og ernæring ikke kun noget, man læser om, men noget, man kan mærke, dufte og smage i hverdagen.

Køkkenfaglærerne Sanne i Vejen og Mette i Kolding arbejder efter samme grundtanke: tydelige rammer, høje forventninger, stærke relationer – og et fællesskab bygget op omkring måltiderne.

Et rigtigt køkken – med rigtigt ansvar

Eleverne i køkkenet står for både morgenmad og frokost til skolens elever og medarbejdere.

Dagen starter med, at holdet fordeler opgaverne. Eleverne byder selv ind på det, de har lyst til at arbejde med – noget de er trygge i, eller noget de gerne vil lære. Samtidig bliver de også udfordret til at prøve nyt, så alle kommer omkring flere funktioner i køkkenet.

Samarbejdet er afgørende. Ingen går til pause, før resten af holdet også kan. Eleverne vænner sig til at spørge: “Har du brug for hjælp?” og de oplever, at deres egen indsats er nødvendig for, at maden står klar til tiden.

Undervisning midt i praksis

Hygiejne, råvarekendskab og ernæring bliver ikke kun gennemgået i et klasselokale. Undervisningen foregår også direkte ved køkkenbordet og komfuret.

De mere rutinerede elever hjælper de nye i gang: “Husk at skifte skærebræt”, “Nu skal du have nye handsker på.” Samtidig stiller faglæreren spørgsmål undervejs: “Ved du, hvad det her er for en rodfrugt? Hvordan ser du forskel på pastinak og knoldselleri?”

Når der bliver bagt, lavet opbagt sovs, anrettet salater eller tilberedt specialkost, er det hver gang små læringssituationer. Målet er ikke, at alle skal være kokke, men at alle får grundlæggende køkkenfærdigheder, forståelse for god hygiejne – og følelsen af at kunne noget vigtigt.

Struktur, rammer – og tryghed

Flere elever vælger mad og ernæring, fordi de elsker at lave mad. Andre vælger faget, fordi de trives i klare rammer.

Mobiltelefoner hører ikke til i køkkenet. Eleverne skal være omklædte, møde til tiden, og er de færdige et sted, forventes det, at de går over og hjælper en anden. Det kan lyde stramt, men netop tydelige forventninger og faste rutiner giver ro og overskuelighed i hverdagen – både i Kolding og Vejen.

Samtidig er relationen det vigtigste. Hvis en elev fortæller, at søvnen har været dårlig, eller dagen er svær, kan opgaverne justeres lidt. Måske får man en mere rolig opgave den dag – og en snak hen over dej, grøntsager eller opvask. Trivsel går altid forud for tempo.

Temadage, traditioner og smagsmod

Køkkenerne arbejder også med maddage, kampagner og højtider i løbet af året.

Der kan være fokus på fuldkorn, madspild eller særlige temauger – og når kalenderen byder på højtider som for eksempel Mortensaften eller jul, bruger køkkenet det som anledning til at tale om madkultur og traditioner. For nogle elever er det første gang, de møder klassiske retter eller bestemte måder at spise på.

Nye retter bliver indført med omtanke. En mere udfordrende ret kan stå side om side med en mere kendt favorit, så de mest nysgerrige kan smage noget nyt, mens andre kan holde sig til det, de kender. Sådan bliver “smagsbiblioteket” stille og roligt udvidet.

Måltiderne – skolens fælles samlingspunkt

Måltiderne er et vigtigt knudepunkt for fællesskabet på FGU. Lærere og elever spiser sammen, og kantinen bliver et naturligt sted at mødes på tværs af hold.

Her arbejder køkkenet også med madkultur og respekt for maden. Man må gerne tage for sig, men ikke mere, end man kan spise. Samtidig får eleverne i køkkenet synlig anerkendelse, når der bliver sagt: “Tak for mad, det smagte godt,” eller når nogen spørger efter en ret igen.

Eleverne vokser af det. De kan stå i kantinen og tænke: “Det dér – det har jeg været med til at lave.” Det giver stolthed og tro på egne evner.

Fagprøve og helhedsorienteret læring

Når en elev er klar, kan der planlægges fagprøve i køkkenet. Her skal eleven planlægge og tilberede en menu inden for en bestemt ramme – for eksempel en brunch til en bestemt målgruppe eller en klassisk dansk ret til flere mennesker.

Fagligheden kommer i spil i både planlægning, tilberedning, tilsmagning, hygiejne og økonomi. Samtidig er undervisningen helhedsorienteret:

• I matematik arbejder eleverne med at regne opskrifter om til større mængder.

• I dansk kan de skrive om traditioner, retter og opskrifter, eller arbejde med små tekster om mad og måltider.

På den måde hænger køkkenet altid sammen med resten af skoledagen.

Brunchen som højdepunkt

Brunchdagen er et af ugens højdepunkter – både i Kolding og i Vejen. Her får eleverne lov til at lege lidt mere med udvalget, komme med idéer til buffeten og prøve kræfter med forskellige måder at servere de samme råvarer på.

Æg kan for eksempel blive til spejlæg, æggekage, omelet eller noget helt fjerde. Der kan laves både det klassiske og det lidt mere overraskende. Det er kreativt, fagligt og socialt på én gang.

Når tallerkenerne bliver fyldt, og buffeten bliver rost, kan eleverne mærke, at deres arbejde gør en forskel. Her bliver PGU-fagtemaet Mad og ernæring til mere end et skolefag: det bliver til fællesskab, faglighed og mod på næste skridt – uanset om man går i Kolding eller i Vejen.

TILBAGE TIL NYHEDER >

Birgitte Munk Grunnet fra Socialdemokratiet i Byrådet i Kolding – har særlig fokus på unge og arbejdsmarkedet. Vi har taget en snak med hende om FGU og den nye beskæftigelsesreform. 

Hvorfor er der behov for at gentænke kommunens indsats for unge over 18?

Birgitte: Som kommune skal vi ikke have så stor kontakt til unge over 18 år. Derfor må vi se på, hvordan vi arbejder. Vi har netop sendt et udkast om beskæftigelsesområdet i høring, fordi vi kan se, at indsatserne til de unge kan blive bedre.

Der er også tale om prioriteringer og besparelser. Hvad betyder det i praksis?

Birgitte: Vi skal reducere budgettet på området med omkring 30 %. Det forpligter os til at skabe nye samarbejder – især med virksomhederne – så de unge hurtigere får en direkte vej til job. Den præcise model ligger ikke klar endnu, men behovet er tydeligt.

Du sidder selv i Arbejdsmarkedsrådet. Hvilken rolle spiller det i den sammenhæng?

Birgitte: Det giver mig et godt indblik i både virksomhedernes og uddannelsesinstitutionernes perspektiver. Vi har en fælles interesse i at få flere unge i job eller uddannelse – og her skal kommunen spille en mere faciliterende rolle, ikke en kontrollerende. Vi skal hjælpe med at bygge bro.

Hvad har din egen baggrund i jobformidlingen lært dig?

Birgitte: Jeg har arbejdet ni år i den gamle jobformidling og kan se, at de sociale indsatser i dag ofte kommer til at overskygge de beskæftigelsesrettede. Derfor ønsker jeg et særskilt beskæftigelsesudvalg, der kan sikre en mere målrettet indsats.

Hvor passer FGU ind i det billede?

Birgitte: Allerede i folkeskolen er der unge, som har brug for en trædesten. FGU er oplagt – de kan skræddersy individuelle forløb, der styrker motivation og lyst, så den unge får mod på at vælge den rette vej.

Skal kommunen selv stå for de forløb?

Birgitte: Jeg kunne faktisk godt tænke mig, at alle unge kom ud til en anden aktør end kommunen. I dag sender vi dem ind i ungecenteret, men ledigheden blandt unge er ikke faldet. Vi mangler forløbsanalyser, der viser, hvor de unge bevæger sig hen, når de ikke længere er i jobcenterregi – det vil jeg have belyst.

Hvordan ser du samarbejdet med ungecenteret?

Birgitte: Jeg vil gerne have et tæt samarbejde. Vi lykkes bedst, når vi arbejder sammen om de unge – ikke når vi sidder hver for sig.

Interviewer: Hvad bekymrer dig mest?

Birgitte: At 410 unge kontinuerligt modtager uddannelsesstøtte. Jeg mener, vi svigter dem – især de ordblinde. Mange oplever alt for mange nederlag og prøver at passe ind i en normal, de ikke kan leve op til.

Du nævner ordblindhed. Hvad skal der ændres?

Birgitte: Der er en udbredt misforståelse om, at man kun må blive ordblindetestet én gang. Det er et problem. Vi skal se nærmere på FGUs arbejde – både i forhold til ordblindhed og den fleksible, sociale tilgang. Folkeskolen kan faktisk lære af FGU her.

Hvad er din overordnede ambition for området?

Birgitte: At unge får realistiske muligheder og oplever succes. Vi skal give dem troen på, at de kan lykkes – og skabe sammenhæng mellem skole, FGU, virksomheder og kommune. Unge har kun én barndom, og den skal vi passe godt på.

Til sidst – hvad driver dig politisk?

Birgitte: Jeg stiller op for Socialdemokratiet og håber på at blive borgmester, fordi jeg vil skabe en kommune, der lykkes sammen med de unge – ikke på trods af dem.

TILBAGE TIL NYHEDER >

Kenneth og Søren er to af kræfterne bag, at EGU-eleverne hos FGU Kolding & Vejen består dansk og matematik. Med praksisnær undervisning, tydelige rammer og humor gør de fagene levende – og mulige.

Kenneth (tv.) underviser i matematik og insisterer på, at tal skal kunne mærkes. Rumfang kan regnes ved en tavle – men også ved at pakke en trailer, måle kasser eller beregne materialer til et projekt. Når kroppen kommer i spil, hænger formlerne bedre fast. “Hvorfor skulle matematik være at sidde stille og lytte? Lad os komme ud og bruge hænderne, mens vi regner,” siger Kenneth.

Søren (th.) er ordblindevejleder og underviser i dansk. For ham er dansk et kommunikationsfag, ikke kun litteratur. Eleverne skal kunne fortælle om deres arbejde, skrive til arbejdsgivere og formidle det, de laver i hverdagen. Hvis det giver mening, tester Søren hurtigt for ordblindhed og sætter de rette hjælpemidler i gang, så eleverne får en fair chance fra dag ét.

Sammen har de skruet undervisningen, så den passer til EGU: en uge på skolen hver måned, hvor Kenneth tager matematik i efteråret og Søren dansk i foråret. Den rytme giver ro, trivsel og et klart mål for hver periode – og det kan mærkes på resultaterne.

Det er ikke kun karakterer, der flytter sig. Selvtilliden gør også. Når en elev får styr på procentregning ved at prissætte materialer – eller skriver en skarp ansøgning med de rigtige værktøjer – så føles fagene relevante. Og så kommer lysten til at lære mere.

Kenneth og Søren gør vejen til afgangsprøven kortere – og vejen videre til job og uddannelse mere realistisk.

TILBAGE TIL NYHEDER >

39 år i gear – Jens siger farvel til værkstedet og eleverne FGU juni 2025

Efter næsten fire årtier med olie på fingrene, unge i udvikling og et værksted som sit andet hjem, går Jens snart på pension. Han har været med hele vejen – fra dengang produktionsskolen lå i Rødding, gennem sammenlægninger og flytninger, til i dag, hvor FGU-motorværkstedet stadig summer af liv, latter og læring.

”Jeg blev ansat i 1986 – jeg var 29 år og kom direkte fra Ribeegnen. Dengang boede vi nærmest på skolen. Eleverne boede her, og vi var 7-8 lærere, der også havde vores hverdag og hvernat på matriklen. Min kone og jeg boede der – det var som en stor familie, hvor man aldrig rigtig havde fri. Men det gav noget særligt,” fortæller Jens.

Fra værktøj til værdier

Jens startede som smed, men har altid arbejdet med biler. Da skolen blev lagt sammen med Lunderskov og flyttede til Grejs, fulgte hans motorværelse med – bogstaveligt talt. ”Jeg tror, jeg er i mit femte værksted, men med de samme værktøjer. Det handler ikke så meget om maskinerne – det handler om relationerne og rytmen.”

Og netop det med relationer er Jens’ benzin. Han taler om oktanpædagogik – et begreb, han selv bruger med glimt i øjet: ”Det handler om at skrue på relationerne, mens vi skruer på motoren. Det er, når vi står med hovedet nede i en bil og snakker om løst og fast, at vi kommer ind til kernen. Ingen lukkede kontordøre. Det er dér, hvor ægte samtaler opstår.”

”Vi starter motoren sammen”

Det er ikke alle unge, der trives i klasselokaler og systemer. Mange af dem, Jens har mødt, har haft brug for noget andet – noget mere jordnært og menneskeligt. ”De fleste af dem er det, vi før kaldte de udenforstående. Ikke dem, der blev valgt først til fodboldholdet. Men på værkstedet får de en ny chance. Her handler det ikke om at være verdensmester – det handler om at møde op, tage ansvar og få tillid. Det er som at starte en gammel motor: man skal måske give lidt gas, rense tændrørene og hælde olie på, før den begynder at spinde.”

Han understreger, at det ikke er de unge, der har ændret sig mest over årene. ”Folk siger, at de unge mistrives mere i dag, men det tror jeg ikke helt på. Dengang havde vi bare ikke alle de diagnoser. Vi sagde bare: han er lidt bøvlet, ham her. Men han skal også være her.”

Fra selvtvivl til selvtillid

Jens har haft mange elever gennem hænderne – og mange har vendt tilbage. ”Det sker, at de kommer forbi, mange år senere, og fortæller, at de har fået arbejde, bil, børn. Nogle af dem, jeg havde i starten, er tæt på de 60 nu. Jeg har også haft deres børn som elever. Så ved man, man har gjort noget rigtigt.”

Han ser ikke sig selv som en, der skal redde nogen. Men han håber, at eleverne går fra værkstedet med noget, der rækker ud over det faglige. ”Det vigtigste er måske, at de får tillid til voksne – og til sig selv. Vi kalder dem ofte distance-blendere, når de starter. De spiller smarte, men indeni er de usikre. Så må vi skrue dem fri af det ydre og finde frem til det indre gear.”

Og når de først har fået lov til at trille lidt rundt på værkstedet, begynder de fleste at spinde roligt og stabilt. ”De får lov til at køre en kundebil ud. I starten gør vi det sammen. Og hvis de lige rammer kantstenen, så snakker vi om det. Men de ved, at vi stoler på dem. Og så gør de sig umage.”

Værdier der holder hele vejen hjem

Jens har aldrig haft travlt med store armbevægelser. ”Vi snakker ikke ørerne af dem. Vi lytter. Og vi er her hver dag. Det betyder mere, end man tror. Mange af de unge har været vant til voksne, der skifter ud hele tiden. Men her er vi – dag ud og dag ind – med samme tilgang og samme holdning.”

Han nævner, at én elev engang ringede og fortalte, at han var blevet soldat – og at nogle af de værdier, Jens havde givet ham med, havde betydet noget. ”Det rammer. Det gør det. Og det er det, der gør det hele værd.”

Hvad så nu?

”Jeg er 68,5 og kunne egentlig trække mig tilbage,” siger Jens. ”Men jeg skal nok finde på noget. Jeg har gamle motorcykler, en bror med et værksted, børnebørn og et hus, hvor der altid er noget at skrue på. Og så glæder jeg mig til lidt mere tid. Jeg har lige været på Folkemødet – denne gang som pensionist sammen med konen. Det var fedt at være der uden at skulle noget.”

Men én ting kommer han til at savne. ”Eleverne. Der er intet som følelsen, når et nyt hold starter, og man tænker: hvordan skal det her gå? Og en måned senere, så kender vi hinanden. Den rejse – fra usikker til selvsikker – den kommer jeg til at savne. Den lyden, når motoren starter første gang. Det blik, når de opdager, at de kan noget.”

Tak for turen, Jens – og tak for at være motoren bag så mange menneskers udvikling

TILBAGE TIL NYHEDER >

På FGU er der gang i et særligt haveprojekt med navnet ‘Lad det gro’. Bag står Line – en ildsjæl med jord under neglene og en mission om at dele glæden ved at dyrke sin egen mad. Og eleverne? De er med hele vejen – også når det lugter lidt af hest.

Det, der før var en fodboldbane, er nu i fuld gang med at blive en spirende have fyldt med grøntsager, krydderurter og fællesskab. Projektet Lad det gro er startet af Line, som brænder for havearbejde og for at give den glæde videre til de unge.

“Det er godt nok et lortejob!” sagde en elev med et glimt i øjet, mens han stod midt i en stor bunke hestemøg. For ja – det kræver lidt møg og masser af arbejde at få haven i gang. Men det er netop det fysiske arbejde og samarbejdet, der gør det meningsfuldt.

Eleverne fra FGU-linjen Byg, Bolig og Anlæg har hentet mere end 15 ton hestemøg fra Cedergaard Rideskole. Fundamentet for haven er lagt – og det hele er gjort med skovle, greb og stærke arme.

Smurfit Westrock Kolding A/S har doneret to paller pap, som bliver brugt i haven, og takket være en god portion gåpåmod er det nu tydeligt, at en græsplæne ikke bare behøver være græs.

I haven spirer både mad og motivation – og det hele startede med en idé og en fodboldbane.

TILBAGE TIL NYHEDER >