Skip to main content

Forfatter: kreatour

NYHED: AKTIV FRITID

Skrevet af kreatour d. . Uploaded i Ikke-kategoriseret.

  • FGU KOLDING VEJEN ISHOCKEY

  • FGU KOLDING VEJEN ISHOCKEY

  • FGU KOLDING VEJEN ISHOCKEY

  • FGU KOLDING VEJEN ISHOCKEY

  • FGU KOLDING VEJEN ISHOCKEY

  • FGU KOLDING VEJEN ISHOCKEY

Fremtiden handler også om fritiden

Vi ved fra forskning og erfaring, at unge med et aktivt fritidsliv trives bedre, står stærkere mentalt og oftere gennemfører uddannelse og kommer i job. Et fast fællesskab i fritiden giver det, skema og klasselokaler ikke kan alene: nogen der savner én, når man ikke kommer, rutiner, ansvar og følelsen af at betyde noget.

På FGU Kolding & Vejen tager vi den viden alvorligt. For os er eleverne ikke kun nogen, der skal igennem en skoledag – de er hele mennesker med liv, relationer og drømme uden for skoletiden. Derfor arbejder vi målrettet med at bygge bro mellem undervisning og aktiv fritid sammen med LOF.

Hvorfor aktiv fritid på FGU?
“Vi ser aktiv fritid som en vigtig del af vores pædagogik – ikke som et ekstra tilbud ved siden af.
Når eleverne bliver en del af et fællesskab uden for skolen, får de rytme i hverdagen, ansvar, netværk og voksne omkring sig, som ikke ‘skal’ noget med dem. Det styrker både trivsel, selvtillid og troen på, at der også er en plads til dem i job og uddannelse,” fortæller direktør for FGU, Brian Vittrup.

Hvad går samarbejdet med LOF ud på?
Sammen med LOF har vi fået knap 400.000 kr. til et projekt, hvor vi kobler vores elever tættere på foreningslivet i Kolding og Vejen.

Det betyder, at vi ikke kun hjælper dem med dansk, matematik og fagtemaer – vi hjælper dem også med at finde ind i foreninger, fanfællesskaber og klubber. Vi går med på vejen, så de ikke står alene med at kontakte en forening eller møde op første gang.

Hvordan gør vi det i praksis?
Vi inviterer foreninger ind på FGU, hvor de fortæller om deres fællesskaber og hvad de mangler hænder til. Her kan eleverne skrive sig op og få en konkret kontakt – og vi følger op sammen med dem.

Det handler ikke kun om at “gå til noget”, men om at bidrage: hjælpe ved stævner, events, praktiske opgaver, café, opsætning og nedtagning. Eleverne oplever, at de kan gøre en forskel – og det betyder meget.

Hvad kunne det være?
Tanya, der er leder af FGU i Vejen, fortæller: “I Vejen kunne vi have lavet en traditionel foreningsdag i idrætscentret. I stedet tog vi udgangspunkt i noget, mange af vores elever allerede synes er fedt: SønderjyskE ishockey.

Vi arrangerede en aften, hvor en bus hentede de elever, der havde lyst. De mødte fanklubben, hørte om, hvordan man kunne bidrage som frivillig, spiste sammen, så kamp og kørte hjem igen.

Det er et godt eksempel på, hvordan vi tager ansvaret på os: Vi siger ikke bare ‘du burde gå i en forening’ – vi hjælper med at finde fællesskabet, skabe kontakten og gøre første skridt trygt.”

Handler aktiv fritid kun om sport?
Nej, slet ikke. For os kan aktiv fritid være gaming, skak, musik, kor, kreative hold, natur, vandaktiviteter, fanfællesskaber – og meget mere.

Vores elever er forskellige, så mulighederne skal også være det. Fælles er, at de både kan være deltagere og dem, der står bag: planlægge, pakke udstyr, lave aktiviteter og få ting til at lykkes. Det giver brugbare erfaringer og et stærkt netværk.

Læs videre

NYHED: BROEN TIL FREMTIDEN

Skrevet af kreatour d. . Uploaded i Ikke-kategoriseret.

  • FGU KOLDING VEJEN SOSU BROEN TIL FREMTIDEN

  • FGU KOLDING VEJEN SOSU BROEN TIL FREMTIDEN

  • FGU KOLDING VEJEN SOSU BROEN TIL FREMTIDEN

  • FGU KOLDING VEJEN SOSU BROEN TIL FREMTIDEN

  • FGU KOLDING VEJEN SOSU BROEN TIL FREMTIDEN

  • FGU KOLDING VEJEN SOSU BROEN TIL FREMTIDEN

Broen til fremtiden starter her

På FGU Kolding & Vejen arbejder vi målrettet på at styrke overgangen til erhvervsuddannelserne for vores elever. Et af de vigtigste greb er projekt “Broen til fremtiden”, hvor eleverne får lov til at prøve kræfter med SOSU- og PA-uddannelserne i praksis.

Vi har talt med Karina, vejleder på FGU i Vejen, som sammen med Faglærer Tamara samarbejder med SOSU Esbjerg omkring et introducerende forløb.

Hvad er “Broen til fremtiden”?

Formålet med projektet ‘Broen til fremtiden’ er at styrke overgangene fra FGU til EUD, og herved bidrage til at flere unge gennemfører en uddannelse og kommer i job.  

Projektet er et samarbejde mellem otte erhvervsuddannelser og alle seks FGU-institutioner i Region Syddanmark. FGU Trekanten er projektejer og overordnet tovholder, og de øvrige samarbejdspartnere er FGU Fyn, FGU Kolding & Vejen, FGU Syd- og Midtfyn, FGU Sønderjylland, FGU Vest, EUC Syd, Hansenberg, Rybners, SOSU Esbjerg, SOSU Fyn, SOSU Syd, Svendborg Erhvervsskole og Syddansk Erhvervsskole.  

Projektet er startet 1. september 2024 og løber over tre år.  

Projektet er støttet af EU’s Socialfond Plus og Region Syddanmarks Uddannelsespulje. Projektet er støttet med 7,5 mio. kr. i EU-midler og har et samlet budget på 18,7 mio. kr. 

 

Hvordan er SOSU-forløbet bygget op?

Karina beskriver forløbet som en tretrinsraket: for-forløb, underforløb og efterforløb.

På FGU i Vejen arbejder eleverne med karrierelæring ift. at opnå erfaringer med egne færdigheder, samt at de får kendskab til uddannelserne og fag der kan anvendes på det brede arbejdsmarked.

Eleverne undersøger deres egne styrker, hvor de har udviklingspotentiale, og hvad der motiverer dem. De kommer ud på plejehjem i Vejen Kommune, hvor eleverne møder fagpersoner i deres hverdag og kan spørge direkte ind til jobbet og rollen.

Eleverne kommer ud på Social og sundhedsskolen i Esbjerg, hvor de indgår i skolerammen i 3 dage. Alt er tilrettelagt, så det bliver så virkelighedsnært som muligt – som en lille forsmag på at være i uddannelse og job.

Forløbet sluttes af på vores skole, med en portofolie opgave, hvor de anvender og omsætter den viden og erfaring de har fået i for- og underforløbet. De samler deres erfaringer i en portfolio, som indgår aktivt i fagtemaerne.

Hvad får eleverne ud af forløbet?

Eleverne fortæller, at tiden flyver afsted, og at de gerne ville have haft mere. Mange oplever, at de får:

  • større kendskab til uddannelserne
  • mere mod og tryghed ved at bevæge sig ind i et nyt miljø
  • bedre afklaring: Er fx SOSU-vejen noget for mig – eller er det det ikke?

Karina peger på, at en beslutning om, at “det her er ikke min vej”, også er et vigtigt skridt. Så ved vi sammen, at vi skal hjælpe eleven videre i en anden retning.

Hvad skal der ske efter 2027?

Projektet Broen til fremtiden løber til 2027, men det er ikke tænkt som et engangsprojekt.

Planen er, at erfaringer og materialer skal bruges til at udvikle et mere permanent 1-2-3-forløb for unge, der vil ind på en erhvervsuddannelse: introduktion, fagfaglig kombinationsforløb og individuelle kombinationsforløb som en støtte i selve overgangen til uddannelse.

For FGU Kolding & Vejen betyder det, at vi bygger videre på det, vi allerede gør godt: portfoliowork, praksisnær undervisning, stærke samarbejder med kommunens plejecentre og uddannelsesinstitutioner – og fokus på hele mennesket.

Hvad er det vigtigste i arbejdet med Broen til fremtiden?

Vi vil have unge ud, der trives, får mod på uddannelse og oplever, at de kan lykkes. Hvis vi sammen med SOSU-uddannelserne kan skabe trygge overgange, mindre frafald og flere unge, der mærker: “Her kan jeg være mig – og jeg kan blive til noget”, så lever Broen til fremtiden op til sit navn

Læs videre

Kim fra motor: Læring med olie på fingrene

Skrevet af kreatour d. . Uploaded i Nyheder.

Læring med olie på fingrene

Mød Kim – ny faglærer på motorværkstedet i Vejen

Når man træder ind på motorværkstedet i FGU Vejen, dufter der af olie og metal, og lyden af værktøj fylder rummet. Her står Kim, ny faglærer på motorlinjen, sammen med sit hold af unge, der lærer at skrue, reparere og tage ansvar — for både deres fag og hinanden.

Kim har mange års erfaring som mekaniker hos Aunsbjerg Vestergaard og har tidligere arbejdet med unge i klubmiljøer. Men at undervise i FGU-regi er nyt for ham — og meningsfuldt:

“Jeg har altid godt kunnet lide at arbejde med unge, især dem der har brug for lidt ekstra støtte. Her får jeg lov at bruge min faglighed og min tålmodighed på samme tid.”

Læring i bevægelse

Undervisningen på motorværkstedet handler ikke om at sidde stille og lytte, men om at lære med hænderne.

“Jeg underviser helst, mens de står ved bilen,” fortæller Kim. “De skal se, røre og prøve sig frem. Det er learning by doing – ikke teori for teoriens skyld.”

Et typisk forløb kan handle om bremser og dæk. Eleverne får en bil ind, undersøger systemet, adskiller og samler igen — med Kim som vejleder. Teorien kobles på bagefter, når de sammen gennemgår, hvorfor systemet virker, som det gør.

“De bliver nysgerrige, når de har haft fingrene i det. Når noget virker efter, de selv har samlet det, kan man se stoltheden. Den følelse betyder alt.”

Et værksted som i virkeligheden

For at spejle det virkelige arbejdsliv får eleverne arbejdskort, rydder op efter sig, og udfylder fakturaer. De ringer selv til “kunderne”, bestiller reservedele og afleverer bilerne tilbage.

“Vi prøver at skabe et rigtigt værkstedsflow,” siger Kim. “De lærer ikke bare at skrue – de lærer at tage kontakt, regne priser ud og afslutte et arbejde ordentligt.”

Det betyder, at fag som dansk og matematik pludselig giver mening, når de bruges til noget konkret – fx at udregne materialeforbrug eller skrive en kundebesked.

Praktik og perspektiv

Holdet tæller omkring ti elever – unge, der har haft det svært i folkeskolen, men som trives med praktisk læring. Flere er allerede i gang med mikropraktikker hos lokale værksteder og landbrugsmaskinfirmaer.

“Nogle af dem har haft mange nederlag i skolen,” fortæller Kim. “Men når de får succes med at reparere noget, der virker, vokser de med opgaven. Det er det bedste ved mit job.”

Målet er klart: At gøre de unge klar til mekanikeruddannelsen eller en læreplads – og give dem en oplevelse af, at de faktisk kan.

“Det handler om at give dem troen på, at de dur til noget,” siger Kim. “Og når de først får den følelse, så rykker de sig hurtigt.

Læs mere om Motor på PGU her >

Læs videre

REJSEGILDE

Skrevet af kreatour d. . Uploaded i Nyheder.

Nyt byggeri giver flere værksteder og plads til fremtiden

FGU Kolding & Vejen udvider med 700 m² og tidssvarende faglokaler i træ, metal og et større undervisningskøkken. Målet er klart: mere praksisnær undervisning, flere pladser – og en endnu stærkere bro til erhvervslivet.

“Træ- og metalfagene skriger på arbejdskraft – og vores værksteder er stort set altid fyldt,” siger Brian. “Med nybyggeriet kan vi løfte kapaciteten, opdatere udstyr og give de unge et miljø, der ligner den virkelighed, de møder på en arbejdsplads.”

Hvad bygger vi – og hvorfor?

  • Nyt metal- og træværksted: Moderne maskiner, bedre arbejdsmiljø og flere arbejdsstationer.

  • Større undervisningskøkken: Fra produktionskøkken til undervisningsmiljø med plads til flere elever og tydelig teori–praksis-veksel.

  • Mere plads til hold: Op til 25 elever i de nye lokaler, mens det eksisterende område fortsætter med ca. 12–13 pladser.

“Vi vil understøtte erhvervslivet med kvalificerede unge og give dem en realistisk vej til læreplads og job,” forklarer Brian. “Derfor investerer vi i faglokaler, der matcher branchens krav – ikke bare i morgen, men de næste mange år.”

Vejen videre: fra værksted til læreplads

Mange FGU-elever fortsætter i lære eller i EGU-forløb, særligt inden for smedefaget. Samtidig styrkes koblingen til efteruddannelse og certifikater:

  • Svejsecertifikater i samarbejde med AMU: Mulighed for op til tre certifikater over to år – et konkret springbræt til job, også for unge, der ikke går direkte i hovedforløb.

  • Tættere branchekontakt: Indkøb og indretning planlægges i dialog med leverandører og virksomheder, så udstyr og arbejdsgange afspejler virkeligheden.

“Har du et svejsecertifikat, kan vi næsten altid finde arbejde,” siger Brian. “Det er håndgribelige resultater, der gør en forskel i unges liv.”

Tidsplan i korte træk

  • Byggeriet kører nu.

  • Metal forventes at starte op i de nye rammer efter sommerferien.

  • Træ åbner, så snart lokalerne står klar kort derefter.

  • Rejsegilde markeres internt; officiel indvielse planlægges som et større arrangement med samarbejdspartnere

Læs videre

PERNILLE OG MATEMATIK

Skrevet af kreatour d. . Uploaded i Nyheder.

MATEMATIK ER PLUDSELIG BLEVET SJOVT

Pernille, 20 år, har altid hadet matematik. Hun har en fuld 9.-klasseeksamen, men manglede at bestå matematik—og netop det har holdt hende tilbage fra at komme videre i uddannelse. Nu er regnestykkerne blevet virkelige, og drømmen rykker tættere på.

Det seneste år har Pernille været EGU-elev i Føtex, først i kassen. Undervejs så hendes leder, Dorte, at Pernille har talent for fødevarer og håndværk. Derfor skiftede Pernille 1. august 2025 til slagterafdelingen, hvor hun stille og roligt bygger erfaring. Når matematikken er i hus, kan hun begynde uddannelsen til gourmetslagter—med læreplads i Føtex.

Det, der har gjort forskellen, er praksisnær matematik. I stedet for kun at sidde ved et bord regner Pernille på det, hun møder i hverdagen: vægt, mål, skæreskemaer og priser. Sammen med andre EGU-elever var hun fx på Koldinghus for at måle geometriske figurer—tal, mål og vinkler, der bruges direkte videre i undervisningen.

Nu giver matematik mening. Og når noget giver mening, bliver det sjovere.
Prøven er nu bestået! Næste skridt: indfri drømmen om at blive gourmetslagter.

Læs videre

Interview: Leif Metal

Skrevet af kreatour d. . Uploaded i Nyheder.

Virkeligheden på værkstedet – læring gennem hænderne

Interview med Leif Elbæk, faglærer på PGU Metal

Når man træder ind i metalkurset på FGU, møder man lugten af jern og olie, lyden af slagsakse og den stille summen af koncentration. Her handler læring ikke om at sidde stille — men om at bruge hænderne, kroppen og hovedet på én gang.

I spidsen står Leif Elbæk, der har undervist unge i metalfag i snart 30 år. Han har set generationer af elever få selvtillid og faglig stolthed gennem arbejdet med stålet.

“Det vigtigste er, at eleverne kan se, at det, de laver, giver mening,” siger Leif. “Når de står med et færdigt produkt i hånden — noget, de selv har målt op, klippet, boret og samlet — så vokser de. Så er det ikke bare teori. Det er noget, de kan bruge.”

Pædagogik med stålsatte rammer

På metallet er der struktur. Nye elever starter med simple øvelser — at klippe en plade i præcise mål, bruge et skydelære, lære sikkerhed og vedligehold.
Herefter bliver opgaverne gradvist sværere, og de lærer at måle, tegne og beregne med stigende præcision.

“Det hele bygger på opmåling. Hvis de skal videre som smed eller maskinarbejder, skal de kunne arbejde nøjagtigt. Jeg træner dem i tolerancer på plus/minus tre tiendedele millimeter. Det lyder nørdet – men det er dér, de lærer at tage ansvar for deres håndværk,” fortæller Leif.

Men det handler ikke kun om teknik.
Leif arbejder tæt sammen med lærere i dansk, matematik og butik – og kobler teori til virkeligheden.

Når eleverne beregner prisen på en metalplade, handler det om procentregning.
Når de laver portfolio, træner de stavning, opsætning og formidling.
Når de konstruerer et ølkrus, der skal rumme præcis 0,8 liter, kobles rumfang, formgivning og kreativitet.

“De ser, at fagene hænger sammen. Det er dér, motivationen opstår,” siger Leif.

Læring i øjenhøjde

Mange af eleverne kommer direkte fra folkeskolen uden bestået afgangseksamen. Andre har prøvet kræfter med ungdomsuddannelser, der ikke lykkedes.
Fælles for dem er, at de har brug for at opleve succes — og at blive mødt med realistiske krav.

“Jeg stiller krav, men jeg viser også, at jeg tror på dem. De får lov at prøve, fejle og prøve igen. Når de opdager, at de faktisk kan, så sker der noget. De retter ryggen. De begynder at se mig i øjnene. De bliver stolte.”

Leif bruger også teknologi aktivt. Mange af eleverne er ordblinde, og de lærer at bruge mobilen som støtte — optage noter med tale-til-tekst og få tekster læst højt.
“Det gør en kæmpe forskel,” siger han. “Når de ser, at jeg selv bruger det, bliver det ikke flovt længere.”

Fra værksted til virkelighed

Arbejdet i værkstedet afspejler virkeligheden udenfor. Eleverne lærer ikke kun håndværket, men også hverdagens praktiske opgaver fx at hænge en lampe op, montere et stik, måle afstande og beregne rum.
De lærer at tage ansvar for sikkerhed, samarbejde og for hinanden.

Der er også fokus på personlig udvikling og dannelse:
De lærer om økonomi, skattepenge, CV og ansøgninger – og om at møde op, give hånd og se folk i øjnene.

“De skal vide, hvordan verden hænger sammen,” siger Leif. “Hvordan man får en lejlighed, hvad det koster at have bil, og hvordan man søger et job. Det er lige så vigtigt som at kunne svejse.”

Resultater, der kan mærkes

Når eleverne forlader PGU Metal, har mange fået mod på mere. De fortsætter på teknisk skole, starter som lærlinge – eller får job. Leif fortæller, at næsten 9 ud af 10 kommer videre.

“De er klar til at tage næste skridt. Og de klarer sig godt, for de er vant til at arbejde præcist, tage ansvar og møde til tiden. De får ros, hvor de kommer – og det gør mig stolt.”

Flere af hans tidligere elever er i dag faglærte smede, nogle underviser selv, og andre arbejder i udlandet.

”De skal ud og tjene til min pension”

Leif griner, når han siger det, men bag joken ligger en ægte stolthed.

“Når jeg ser, at de lykkes – så ved jeg, at det, vi gør her, virker. Det handler ikke kun om metal. Det handler om at give dem troen på, at de kan lykkes med noget i livet.”

Læs mere om Metal på PGU her >

Læs videre

NYHED _ fagtema mad og ernæring

Skrevet af kreatour d. . Uploaded i Nyheder.

  • FGU KOLDING VEJEN - PGU MAD OG ERNÆRING

  • FGU KOLDING VEJEN - PGU MAD OG ERNÆRING

  • FGU KOLDING VEJEN - PGU MAD OG ERNÆRING

  • FGU KOLDING VEJEN - PGU MAD OG ERNÆRING

Vi sætter praktisk læring på menuen

Mad, fællesskab og faglighed i køkkenet
PGU-fagtemaet Mad og ernæring i Kolding og Vejen

Når du træder ind i køkkenet på FGU i Kolding eller FGU i Vejen, dufter der af nybagt brød, lyden af snak og grin fylder rummet – og et hold unge er i fuld gang med at lave mad til resten af skolen. Her er Mad og ernæring ikke kun noget, man læser om, men noget, man kan mærke, dufte og smage i hverdagen.

Køkkenfaglærerne Sanne i Vejen og Mette i Kolding arbejder efter samme grundtanke: tydelige rammer, høje forventninger, stærke relationer – og et fællesskab bygget op omkring måltiderne.

Et rigtigt køkken – med rigtigt ansvar

Eleverne i køkkenet står for både morgenmad og frokost til skolens elever og medarbejdere.

Dagen starter med, at holdet fordeler opgaverne. Eleverne byder selv ind på det, de har lyst til at arbejde med – noget de er trygge i, eller noget de gerne vil lære. Samtidig bliver de også udfordret til at prøve nyt, så alle kommer omkring flere funktioner i køkkenet.

Samarbejdet er afgørende. Ingen går til pause, før resten af holdet også kan. Eleverne vænner sig til at spørge: “Har du brug for hjælp?” og de oplever, at deres egen indsats er nødvendig for, at maden står klar til tiden.

Undervisning midt i praksis

Hygiejne, råvarekendskab og ernæring bliver ikke kun gennemgået i et klasselokale. Undervisningen foregår også direkte ved køkkenbordet og komfuret.

De mere rutinerede elever hjælper de nye i gang: “Husk at skifte skærebræt”, “Nu skal du have nye handsker på.” Samtidig stiller faglæreren spørgsmål undervejs: “Ved du, hvad det her er for en rodfrugt? Hvordan ser du forskel på pastinak og knoldselleri?”

Når der bliver bagt, lavet opbagt sovs, anrettet salater eller tilberedt specialkost, er det hver gang små læringssituationer. Målet er ikke, at alle skal være kokke, men at alle får grundlæggende køkkenfærdigheder, forståelse for god hygiejne – og følelsen af at kunne noget vigtigt.

Struktur, rammer – og tryghed

Flere elever vælger mad og ernæring, fordi de elsker at lave mad. Andre vælger faget, fordi de trives i klare rammer.

Mobiltelefoner hører ikke til i køkkenet. Eleverne skal være omklædte, møde til tiden, og er de færdige et sted, forventes det, at de går over og hjælper en anden. Det kan lyde stramt, men netop tydelige forventninger og faste rutiner giver ro og overskuelighed i hverdagen – både i Kolding og Vejen.

Samtidig er relationen det vigtigste. Hvis en elev fortæller, at søvnen har været dårlig, eller dagen er svær, kan opgaverne justeres lidt. Måske får man en mere rolig opgave den dag – og en snak hen over dej, grøntsager eller opvask. Trivsel går altid forud for tempo.

Temadage, traditioner og smagsmod

Køkkenerne arbejder også med maddage, kampagner og højtider i løbet af året.

Der kan være fokus på fuldkorn, madspild eller særlige temauger – og når kalenderen byder på højtider som for eksempel Mortensaften eller jul, bruger køkkenet det som anledning til at tale om madkultur og traditioner. For nogle elever er det første gang, de møder klassiske retter eller bestemte måder at spise på.

Nye retter bliver indført med omtanke. En mere udfordrende ret kan stå side om side med en mere kendt favorit, så de mest nysgerrige kan smage noget nyt, mens andre kan holde sig til det, de kender. Sådan bliver “smagsbiblioteket” stille og roligt udvidet.

Måltiderne – skolens fælles samlingspunkt

Måltiderne er et vigtigt knudepunkt for fællesskabet på FGU. Lærere og elever spiser sammen, og kantinen bliver et naturligt sted at mødes på tværs af hold.

Her arbejder køkkenet også med madkultur og respekt for maden. Man må gerne tage for sig, men ikke mere, end man kan spise. Samtidig får eleverne i køkkenet synlig anerkendelse, når der bliver sagt: “Tak for mad, det smagte godt,” eller når nogen spørger efter en ret igen.

Eleverne vokser af det. De kan stå i kantinen og tænke: “Det dér – det har jeg været med til at lave.” Det giver stolthed og tro på egne evner.

Fagprøve og helhedsorienteret læring

Når en elev er klar, kan der planlægges fagprøve i køkkenet. Her skal eleven planlægge og tilberede en menu inden for en bestemt ramme – for eksempel en brunch til en bestemt målgruppe eller en klassisk dansk ret til flere mennesker.

Fagligheden kommer i spil i både planlægning, tilberedning, tilsmagning, hygiejne og økonomi. Samtidig er undervisningen helhedsorienteret:

  • I matematik arbejder eleverne med at regne opskrifter om til større mængder.

  • I dansk kan de skrive om traditioner, retter og opskrifter, eller arbejde med små tekster om mad og måltider.

På den måde hænger køkkenet altid sammen med resten af skoledagen.

Brunchen som højdepunkt

Brunchdagen er et af ugens højdepunkter – både i Kolding og i Vejen. Her får eleverne lov til at lege lidt mere med udvalget, komme med idéer til buffeten og prøve kræfter med forskellige måder at servere de samme råvarer på.

Æg kan for eksempel blive til spejlæg, æggekage, omelet eller noget helt fjerde. Der kan laves både det klassiske og det lidt mere overraskende. Det er kreativt, fagligt og socialt på én gang.

Når tallerkenerne bliver fyldt, og buffeten bliver rost, kan eleverne mærke, at deres arbejde gør en forskel. Her bliver PGU-fagtemaet Mad og ernæring til mere end et skolefag: det bliver til fællesskab, faglighed og mod på næste skridt – uanset om man går i Kolding eller i Vejen.

Læs videre

Interview: Birgitte Munk Grunnet

Skrevet af kreatour d. . Uploaded i Nyheder.

FGU kan det, mange andre ikke kan

Birgitte Munk Grunnet fra Socialdemokratiet i Byrådet i Kolding – har særlig fokus på unge og arbejdsmarkedet. Vi har taget en snak med hende om FGU og den nye beskæftigelsesreform. 

Hvorfor er der behov for at gentænke kommunens indsats for unge over 18?

Birgitte: Som kommune skal vi ikke have så stor kontakt til unge over 18 år. Derfor må vi se på, hvordan vi arbejder. Vi har netop sendt et udkast om beskæftigelsesområdet i høring, fordi vi kan se, at indsatserne til de unge kan blive bedre.

Der er også tale om prioriteringer og besparelser. Hvad betyder det i praksis?

Birgitte: Vi skal reducere budgettet på området med omkring 30 %. Det forpligter os til at skabe nye samarbejder – især med virksomhederne – så de unge hurtigere får en direkte vej til job. Den præcise model ligger ikke klar endnu, men behovet er tydeligt.

Du sidder selv i Arbejdsmarkedsrådet. Hvilken rolle spiller det i den sammenhæng?

Birgitte: Det giver mig et godt indblik i både virksomhedernes og uddannelsesinstitutionernes perspektiver. Vi har en fælles interesse i at få flere unge i job eller uddannelse – og her skal kommunen spille en mere faciliterende rolle, ikke en kontrollerende. Vi skal hjælpe med at bygge bro.

Hvad har din egen baggrund i jobformidlingen lært dig?

Birgitte: Jeg har arbejdet ni år i den gamle jobformidling og kan se, at de sociale indsatser i dag ofte kommer til at overskygge de beskæftigelsesrettede. Derfor ønsker jeg et særskilt beskæftigelsesudvalg, der kan sikre en mere målrettet indsats.

Hvor passer FGU ind i det billede?

Birgitte: Allerede i folkeskolen er der unge, som har brug for en trædesten. FGU er oplagt – de kan skræddersy individuelle forløb, der styrker motivation og lyst, så den unge får mod på at vælge den rette vej.

Skal kommunen selv stå for de forløb?

Birgitte: Jeg kunne faktisk godt tænke mig, at alle unge kom ud til en anden aktør end kommunen. I dag sender vi dem ind i ungecenteret, men ledigheden blandt unge er ikke faldet. Vi mangler forløbsanalyser, der viser, hvor de unge bevæger sig hen, når de ikke længere er i jobcenterregi – det vil jeg have belyst.

Hvordan ser du samarbejdet med ungecenteret?

Birgitte: Jeg vil gerne have et tæt samarbejde. Vi lykkes bedst, når vi arbejder sammen om de unge – ikke når vi sidder hver for sig.

Interviewer: Hvad bekymrer dig mest?


Birgitte: At 410 unge kontinuerligt modtager uddannelsesstøtte. Jeg mener, vi svigter dem – især de ordblinde. Mange oplever alt for mange nederlag og prøver at passe ind i en normal, de ikke kan leve op til.

Du nævner ordblindhed. Hvad skal der ændres?

Birgitte: Der er en udbredt misforståelse om, at man kun må blive ordblindetestet én gang. Det er et problem. Vi skal se nærmere på FGUs arbejde – både i forhold til ordblindhed og den fleksible, sociale tilgang. Folkeskolen kan faktisk lære af FGU her.

Hvad er din overordnede ambition for området?

Birgitte: At unge får realistiske muligheder og oplever succes. Vi skal give dem troen på, at de kan lykkes – og skabe sammenhæng mellem skole, FGU, virksomheder og kommune. Unge har kun én barndom, og den skal vi passe godt på.

Til sidst – hvad driver dig politisk?

Birgitte: Jeg stiller op for Socialdemokratiet og håber på at blive borgmester, fordi jeg vil skabe en kommune, der lykkes sammen med de unge – ikke på trods af dem.

Læs videre

LUCAS EGU

Skrevet af kreatour d. . Uploaded i Elevhistorier.

EGU giver Lucas værktøjerne til at blive smed

Lucas, 18 år, er EGU-elev hos smedefirmaet EHCOLO i Føvling. Drømmen er klar: han vil være smed – og EGU giver ham den praktiske vej dertil.

På værkstedet lærer Lucas faget indefra: opmåling, materialeforståelse og hverdagens rutiner i et rigtigt smedeværksted. Samtidig kan han kombinere arbejdet med skoleforløb, så hullerne fra folkeskolen bliver lukket. Det betyder målrettede forløb i dansk og matematik – og praksisnære kurser som fx truckcertifikat. Hver enkelt modul er valgt, fordi det styrker Lucas’ næste skridt mod uddannelse og job.

Det motiverende for Lucas er, at alt giver mening her og nu. Når han regner på mål og tolerancer, er det til en opgave på værkstedet. Når han arbejder med dansk, er det for at kunne skrive en ansøgning, læse sikkerhedsvejledninger og kommunikere på en professionel arbejdsplads. Den kobling gør læringen konkret – og selvtilliden vokser i takt med, at opgaverne lykkes.

Med EGU-forløbet får Lucas dokumenterede kompetencer, bedre forberedelse til næste led i uddannelsen og et stærkere afsæt på arbejdsmarkedet.

Læs videre

MØD EGU-SUPEHELTENE

Skrevet af kreatour d. . Uploaded i Nyheder.

MØD VORES
EGU-SUPERHELTE

Kenneth og Søren er to af kræfterne bag, at EGU-eleverne hos FGU Kolding & Vejen består dansk og matematik. Med praksisnær undervisning, tydelige rammer og humor gør de fagene levende – og mulige.

Kenneth (tv.) underviser i matematik og insisterer på, at tal skal kunne mærkes. Rumfang kan regnes ved en tavle – men også ved at pakke en trailer, måle kasser eller beregne materialer til et projekt. Når kroppen kommer i spil, hænger formlerne bedre fast. “Hvorfor skulle matematik være at sidde stille og lytte? Lad os komme ud og bruge hænderne, mens vi regner,” siger Kenneth.

Søren (th.) er ordblindevejleder og underviser i dansk. For ham er dansk et kommunikationsfag, ikke kun litteratur. Eleverne skal kunne fortælle om deres arbejde, skrive til arbejdsgivere og formidle det, de laver i hverdagen. Hvis det giver mening, tester Søren hurtigt for ordblindhed og sætter de rette hjælpemidler i gang, så eleverne får en fair chance fra dag ét.

Sammen har de skruet undervisningen, så den passer til EGU: en uge på skolen hver måned, hvor Kenneth tager matematik i efteråret og Søren dansk i foråret. Den rytme giver ro, trivsel og et klart mål for hver periode – og det kan mærkes på resultaterne.

Det er ikke kun karakterer, der flytter sig. Selvtilliden gør også. Når en elev får styr på procentregning ved at prissætte materialer – eller skriver en skarp ansøgning med de rigtige værktøjer – så føles fagene relevante. Og så kommer lysten til at lære mere.

Kenneth og Søren gør vejen til afgangsprøven kortere – og vejen videre til job og uddannelse mere realistisk.

Læs videre