For dig, der elsker mennesker og sundhed

På vores værksted med OMSORG og SUNDHED får du ikke lov til at sidde og hænge over bøgerne! Du lærer at arbejde med dine personlige og sociale kompetencer – og andre mennesker børn, unge og ældre.

Dig og mennesket i fokus

Vi kan introducere dig til forskellige fag fx. pædagog eller SOSU-hjælper – eller hvis du går og drømmer om at arbejde som pædagogmedhjælper.

• Motorik, massage og mindfullness
• Fysisk træning og bevægelse
• Hygiejne og sundhed

I vores værksted har vi en afvekslende og spændende hverdag. Vi lægger meget vægt på samarbejde og trivsel, og du vil fagligt, personligt og socialt blive klogere på dig selv. Desuden laver vi arrangementer for børn og ældre.
Du kommer også i praktik, så du kan blive klogere på, hvad du vil. Det kan blandt andet være i en børnehave, SFO’er, hjemmeplejen, dagcentre eller måske noget helt andet.