Her skabes en tryg
fremtid
På fagtemaet Forsvar og Beredskab kommer eleverne til at arbejde med opgaver og færdigheder, der knytter sig til beredskabs- og sikkerhedsområdet.
Undervisningen tager udgangspunkt i beredskabslinjens læringsmål og giver eleverne en grundlæggende forståelse for arbejdet i blandt andet politi, forsvar, brandvæsen, ambulancetjeneste, hjemmeværn og Beredskabsstyrelsen.
Eleverne kommer til at lære blandt andet om køretøjer i beredskabet, førstehjælp og grundlæggende brandbekæmpelse. De vil også komme til at arbejde med forberedelse før og efter øvelser og indsatser, hvor planlægning, struktur og samarbejde er vigtige elementer.
Der vil desuden være fokus på fysisk aktivitet, kommunikation og samarbejde samt personlig udvikling, struktur i hverdagen og håndtering af stress.
De 4 overordnet
fokusområder
På fagtemaet udvikler eleverne kompetencer inden for fire centrale områder:
- Krop
- Sind
- Relationer
- Personlig udvikling
De fire områder understøtter hinanden og styrker elevernes evne til at handle under pres, samarbejde med andre og tage ansvar for egen udvikling – kompetencer, der er vigtige både i beredskabsfagene og i livet generelt.
Krop
Med kroppen lærer du om:
- Konditionstræning: Du lærer at styrke kroppens udholdenhed, kredsløb og energiniveau gennem træning som løb, cykling og intervaltræning. Du får forståelse for, hvordan intensitet og træningsformer påvirker kroppen.
- Styrketræning: Du lærer at opbygge en stærkere og mere robust krop gennem sikker og struktureret træning. Fokus er på god teknik, progression og vaner, der skaber varige resultater.
- Skadesforebyggelse: Du lærer at passe på kroppen gennem korrekt teknik, belastningsstyring, opvarmning og restitution. Målet er en stærk og holdbar krop, der kan holde til aktivitet.
- Udstrækning, stamina og mobilitet: Du arbejder med kroppens bevægelighed, stabilitet og udholdenhed. Fokus er på at skabe en smidigere, stærkere og mere velfungerende krop.
- Kost og ernæring: Du lærer, hvordan kosten påvirker energi, sundhed og præstation. Fokus er på at forstå kroppens behov for næring og skabe gode vaner.
- Kuldetræning: Du lærer at bruge kulde, vejrtrækning og fokus til at træne mental robusthed og evnen til at håndtere ubehag. Fokus er på kontrol, tilvænning og sikkerhed.
Sind
Når der arbejdes med sindet, kommer vi ind på følgende:
- Mindfulness meditation: Du træner din opmærksomhed og være mere til stede i nuet. Fokus er på at observere tanker og følelser uden at lade dem styre dig.
- Åndedrætsøvelser: Du lærer at bruge din vejrtrækning som et værktøj til at skabe ro, reducere stress og regulere kroppen. Fokus er på kontrol, nærvær og mental balance.
- Opbygning af resiliens: Du lærer at håndtere modgang, fejl og udfordringer som en del af din udvikling. Fokus er på mental styrke, fleksibilitet og evnen til at rejse sig igen.
- Kognitiv omstrukturering: Du kommer til at mestrer, hvordan du identificere og udfordre uhensigtsmæssige tanker. Fokus er på at skabe mere realistiske tankemønstre, større handlekraft og et stærkere selvbillede.
- Håndtering af tanker, Stop – Se – Slip: Du lærer en metode til at håndtere tankemylder og bekymringer. Fokus er på at skabe afstand til tanker, finde ro og rette energien mod det, du kan påvirke.
- Selvdisciplin: Du lærer at handle på det, der er vigtigt – også når motivationen svinger. Fokus er på at opbygge gode vaner, tage ansvar og skabe fremgang gennem små, konsekvente handlinger.
Relationer
Under relationer lærer du om:
- Ikkevoldelig kommunikation (NVC): Fokus på at kommunikere med respekt, empati og tydelighed. Gennem NVC arbejdes der med observation, følelser, behov og anmodninger for at skabe bedre samtaler, stærkere relationer og konstruktiv konflikthåndtering.
- At skabe rapport gennem kommunikation: Der arbejdes med at opbygge tillid, kontakt og trygge relationer gennem aktiv lytning, nærvær og forståelse for andre. God rapport styrker samarbejde, reducerer konflikter og skaber bedre kommunikation.
Personlig udvikling
Her arbejdes med følgende:
- Mål og ansvar: Her sættes en retning for egen udvikling gennem mål, handlinger og ansvar. Du arbejder med at tage ejerskab, skabe motivation og blive mere selvstændig i din læring.
- Struktur og vaner: At skabe overblik og gode rutiner i hverdagen gennem planlægning, tidsstyring og orden. Struktur giver ro, fokus og bedre mulighed for at lykkes med dine mål.
- Værdier og selvforståelse: Her arbejder du med at blive bevidst om dine værdier, styrker og udvikling. Du arbejder med at forstå dig selv og måle din fremgang ud fra din egen rejse.
- Personligt ejerskab: Du lærer at tage ansvar for dine valg, handlinger og den person, du ønsker at udvikle dig til.
Drømmer du om en fremtid i beredskabet?
I forsvar og beredskab er ingen dage ens. Her lærer du at samarbejde, tage ansvar og handle, når det gælder – gennem praktiske opgaver og virkelige udfordringer.
Du får erfaring med færdigheder, der giver mening, og kan finde ud af, om en fremtid med action, fællesskab og ansvar er noget for dig.
VIL DU VIDE MERE?
KOM TIL EN SNAK OG RUNDVISNING
Vil du vide mere om vores nye fagtema ‘Forsvar og Beredskab’?
Så kontakt vejleder, Karina Kjærsgaard, på tlf. 2231 1374.