Forene fritid og sportsliv
Hver torsdag formiddag er op til 15 elever med til padel takket være Sportucation.
Hvad er Sportucation?
Padel er en del af Sportucation, hvor eleverne får mulighed for at blive en del af et idrætsfællesskab. Formålet er at koble fritid og sportslivet tættere sammen og vise eleverne en sportsgren, som de formentlig ikke kendte til i forvejen.
Sportucation består af DIF, Dansk Padel Union og KIF Padel. Hver torsdag kommer KIF Padels dygtige træner, Mathias, som altid står glad og klar til at træne med eleverne og give dem et indblik i padelverdenen.
Glade aktive elever
Vi oplever, at aktiviteterne ved KIF Padel styrker sammenholdet blandt eleverne. De er sammen på en anden måde, og selvom du måske ikke er god til matematik, kan det være, at du er en haj til padel. Vi ser eleverne vokse og finde glæde i at være aktive.
Som en bonus ved Sportucation har flere af eleverne meldt sig ind ved KIF Padel og spiller det nu flere gange i fritiden.