Naturfag handler om fysik- og kemifaglige emner

Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologiens udvikling og hvordan det påvirker mennesker, sundhed, miljø, erhverv og samfund.

Faget forholder sig til naturfaglige problemstillinger og emner fra hverdag og erhverv. Med udgangspunkt i praktisk arbejde, teori og modeller får du forståelse for samspillet mellem mennesker og deres omgivelser, blandt andet indsigt i miljømæssige problemstillinger herunder bæredygtighed.

Du bruger matematik i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, og laver eksperimenter med forsøg og observationer i biologi, fysik og kemi.