Du kan justere din uddannelse, hvis EGU alligevel ikke er dig. Fx hvis du har lyst til flere almene fag eller gerne vil have de faglige temaer på et højere niveau.

Du kan dog ikke uden videre skifte spor, mens du er i praktik. Når du er i praktik, har du en aftale med en virksomhed, der forventer, at du holder din del af aftalen.
Det vil sige, at du møder op og klarer dine opgaver.

Hvis du finder ud af, at EGU ikke er det rette for dig, skal du tale med din lærer eller vejleder på FGU. Så finder I sammen en løsning.