Interview med Leif Elbæk, faglærer på PGU Metal

Når man træder ind i metalkurset på FGU, møder man lugten af jern og olie, lyden af slagsakse og den stille summen af koncentration. Her handler læring ikke om at sidde stille — men om at bruge hænderne, kroppen og hovedet på én gang.

I spidsen står Leif Elbæk, der har undervist unge i metalfag i snart 30 år. Han har set generationer af elever få selvtillid og faglig stolthed gennem arbejdet med stålet.

“Det vigtigste er, at eleverne kan se, at det, de laver, giver mening,” siger Leif. “Når de står med et færdigt produkt i hånden — noget, de selv har målt op, klippet, boret og samlet — så vokser de. Så er det ikke bare teori. Det er noget, de kan bruge.”

Pædagogik med stålsatte rammer

På metallet er der struktur. Nye elever starter med simple øvelser — at klippe en plade i præcise mål, bruge et skydelære, lære sikkerhed og vedligehold.
Herefter bliver opgaverne gradvist sværere, og de lærer at måle, tegne og beregne med stigende præcision.

“Det hele bygger på opmåling. Hvis de skal videre som smed eller maskinarbejder, skal de kunne arbejde nøjagtigt. Jeg træner dem i tolerancer på plus/minus tre tiendedele millimeter. Det lyder nørdet – men det er dér, de lærer at tage ansvar for deres håndværk,” fortæller Leif.

Men det handler ikke kun om teknik.
Leif arbejder tæt sammen med lærere i dansk, matematik og butik – og kobler teori til virkeligheden.

Når eleverne beregner prisen på en metalplade, handler det om procentregning.
Når de laver portfolio, træner de stavning, opsætning og formidling.
Når de konstruerer et ølkrus, der skal rumme præcis 0,8 liter, kobles rumfang, formgivning og kreativitet.

“De ser, at fagene hænger sammen. Det er dér, motivationen opstår,” siger Leif.

Læring i øjenhøjde

Mange af eleverne kommer direkte fra folkeskolen uden bestået afgangseksamen. Andre har prøvet kræfter med ungdomsuddannelser, der ikke lykkedes.
Fælles for dem er, at de har brug for at opleve succes — og at blive mødt med realistiske krav.

“Jeg stiller krav, men jeg viser også, at jeg tror på dem. De får lov at prøve, fejle og prøve igen. Når de opdager, at de faktisk kan, så sker der noget. De retter ryggen. De begynder at se mig i øjnene. De bliver stolte.”

Leif bruger også teknologi aktivt. Mange af eleverne er ordblinde, og de lærer at bruge mobilen som støtte — optage noter med tale-til-tekst og få tekster læst højt.
“Det gør en kæmpe forskel,” siger han. “Når de ser, at jeg selv bruger det, bliver det ikke flovt længere.”

Fra værksted til virkelighed

Arbejdet i værkstedet afspejler virkeligheden udenfor. Eleverne lærer ikke kun håndværket, men også hverdagens praktiske opgaver fx at hænge en lampe op, montere et stik, måle afstande og beregne rum.
De lærer at tage ansvar for sikkerhed, samarbejde og for hinanden.

Der er også fokus på personlig udvikling og dannelse:
De lærer om økonomi, skattepenge, CV og ansøgninger – og om at møde op, give hånd og se folk i øjnene.

“De skal vide, hvordan verden hænger sammen,” siger Leif. “Hvordan man får en lejlighed, hvad det koster at have bil, og hvordan man søger et job. Det er lige så vigtigt som at kunne svejse.”

Resultater, der kan mærkes

Når eleverne forlader PGU Metal, har mange fået mod på mere. De fortsætter på teknisk skole, starter som lærlinge – eller får job. Leif fortæller, at næsten 9 ud af 10 kommer videre.

“De er klar til at tage næste skridt. Og de klarer sig godt, for de er vant til at arbejde præcist, tage ansvar og møde til tiden. De får ros, hvor de kommer – og det gør mig stolt.”

Flere af hans tidligere elever er i dag faglærte smede, nogle underviser selv, og andre arbejder i udlandet.

”De skal ud og tjene til min pension”

Leif griner, når han siger det, men bag joken ligger en ægte stolthed.

“Når jeg ser, at de lykkes – så ved jeg, at det, vi gør her, virker. Det handler ikke kun om metal. Det handler om at give dem troen på, at de kan lykkes med noget i livet.”

Læs mere om Metal på PGU her >

TILBAGE TIL NYHEDER >